Kattehalevej - Falkenhøjvej - V. Teglværksvej - Lerbjergstien

Snerydning og vedligeholdelse

Asfaltvedligeholdelse på Kattehalevej behandles ikke i dette skrift.



Forudsætninger

Kommunen vil ikke overtage vedligehold og snerydning og statsskoven vil heller ikke fsv. angår de sidste 300m af Kattehalevej.

Kommunalt vejsyn - som er en dyr løsning - løser ikke den løbende vedligeholdelse eller snerydning, idet den kun fortages med flere års mellemrum.

Der er ingen, der over tid vil stille gratis arbejdskraft til rådighed for at løfte opgaven.

Det er derfor nødvendigt at de enkelte grundejere betaler et årligt bidrag til dækning af vedligehold og snerydning af vejene.

Der forudsættes ikke et tvunget bidrag fra de enkelte grundejere til snerydning/vejvedligehold, idet nogle grundejere af forskellige årsager ikke vil betale, eller vil betale mindre end normalbidraget!

De enkelte grundejers bidrag skal dække snerydning af alle veje og vedligeholdelse af den enkelte vej som ejendommen har adresse på.

Det skal fremgå af regnskabet, hvorledes de indkomne bidrag anvendes.

Penge til snerydning skal være tilstede før arbejdet bestilles, men da omfanget af snerydning ikke kendes på forhånd, skal der før vintersæsonen være en vis kassebeholdning til rådighed - ca. 20.000 kr, som gerne skulle være fremkommet af indeværende årets indbetalinger. 

Løsningsforslag for at få flere til at deltage

Hvis det forudsættes, at de fleste er interesseret i at have snerydningsvagt og at få grusvejene vedligeholdt kan følgende være en løsning:

Der udarbejdes et regneark, hvoraf det tydeligt fremgår:
· Hvor mange der kan/vil bidrage
· Hvor meget den enkelte bidrager med
· Hvor mange penge der bruges på fællesudgifter (snerydning/saltning på alle veje)
· Hvor mange penge der står tilbage efter snerydningssæsonen og en fordeling af disse penge til   vedligeholdelse af de enkelte veje
· Hvor mange penge der bliver brugt på de enkelte veje til vedligeholdelse

Når årets indtastninger er foretaget udgør regnearket et årsregnskab.

Der er så store omkostninger forbundet med vejvedligeholdelse at man skal have en mulighed for at spare op på de enkelte veje. Derfor bør man oprette en såkaldt forenings bankkonto så vejenes penge ikke står på en personlig konto, således at pengene ikke bliver låst ved feks. dødsfald, konkurser.

Årsregnskaberne gøres tilgængelige for alle på www.kattehalevej.dk. Der kan også laves en vejlaug@kattehalevej.dk som videresendes til den pt ansvarlige for vejlauget. Fast udgift pr år kr 210.
Denne udgift kan hurtigt hvile i sig selv, hvis så mange som muligt melder ind med en email adresse så porto spares! Man kan også overveje at opkræve porto+konvolut for "ikke email" modtagere, så alle bidrager ens?

Forklaring til regnearket for fordeling af indtægter og udgifter.

Indtastningsfelter:

"Adresse"
Alle husnumre er sat ind for alle veje og med farvekode for dem der "skiller" sig ud (se i bunden af arket)

"Betalt"
Her indtastes hvad den enkelte adresse har betalt for året.

"Andele"
For hver vej er anført vejens samlede andele. For hver adresse er indtastet, hvor stor en andel adressens indbetaling dækker. Den normale årlige opkrævning er på 800 kr. og dækker 1,0 andel, men hvis en adresse betaler mindre sættes andelen for denne adresse tilsvarende mindre - f.eks. svarer et bidrag på 400 kr. til 0,5 andel. Den enkelte vejs samlede andele anvendes til fordeling af vejens bidrag til fællesudgifter og til vejens vedligeholdelse det sidste fremgår af feltet "Til disposition".

"Vejafhængige udgifter"
I kolonnen "Beskrivelse" indføres dato og hvad pengene er gået til. I kolonnen "Kr." indføres beløbet for den enkelte ydelse.

Kolonnen vedrører kun, hvad der er brugt på den enkelte vej. Den enkelte vej kan kun få dækning for udgifter, dert kan afholdes inden for det beløb, der fremgår af feltet:
"Til disposition".

"Fælleudgifter"
I kolonnen "Beskrivelse" indføres dato og hvad pengene er gået til. I kolonnen "Kr." indføres beløbet for den enkelte ydelse.

Kolonnen vedrører kun fællesudgifter såsom snerydning/saltning for alle veje.

Årsafslutning

Når regnskabet afsluttes skal beløbet fra "Aktuelt dd." indtastes i "Budget". Herved bliver overskud/underskud i forhold til budget for fællesudgifter overført til de enkelte veje.

Herefter startes et nyt tomt regneark op. For hver vej overføres beløbet i felterne "Til disposition" til det nye ark i felterne "Overført fra sidste år". I "Budget" indtastes årets forventede fællesudgifter


De "politiske" problemer

Det skal besluttes hvor mange andele hver vej har og hvor stor den enkelte andel er. (f.eks. sommerhus/helårs = 1,0 andel - spejderhytte  =0,5 andel).

Det skal også besluttes, om de der konsekvent ikke betaler skal optræde med en andel eller om den bør være 0,0. Dette er nødvendigt, fordi en vej pålignes fællesudgifter i forhold til antallet af andele og derfor - med mange andele, der ikke betaler - vil blive pålignet en større andel af fællesudgifterne og dermed får et mindre beløb til rådighed i feltet "Til disposition".

Hvis der optræder et minustal i "Til disposition", er det udtryk for at vejen ikke har betalt sin andel af fællesudgifterne i forhold til, hvor mange andele man har truffet beslutning om, der skal være på vejen. Vejen kan således heller ikke "spare op" før tallet bliver positivt.

Det bør nøje overvejes, at den enkelte vej - før man kender indeværende års fællesudgifter - ikke disponerer beløbet i feltet "Til disposition". Felterne "Til disposition" viser således det beløb, som de enkelte veje kan disponere over, når årets regnskab er afsluttet. Derfor bør man køre forskudt regnskabsår, således at regnskabsåret starter 1 oktober - så der er penge til snerydningssæsonen - og afslutte det den 1 april. Opkrævning bør foretages 1 gang årligt, med forfald pr. 1 oktober.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fællesudgifter altid har førsteprioritet, således at forstå at hvis en vej har opsparing og der så i et år bliver indbetalt færre af de fastsatte andele, bliver pengene til fællesudgifter taget af opsparingen. (Hvis vejens andel af årets fællesudgifter overstiger vejens indbetaling for året, ellers bliver vejens opsparing bare det mindre).

Mht. Lerbjergstien som adskiller sig lidt fra de andre veje ved af være delt af Kattehalevej med lige mange grundejere m/huse på hver side delingen, bør man her dele "Til disposition" i 2 dele.
Hvis regnearket tages i brug og der ikke er væsentlige argumenter herimod, vil regnearket blive ændret, således at denne fordeling vil fremgå af arket. (Der kommer en Lerbjergstien 1 og en Lerbjergstien 2).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.